Interesser

I tidens løb, har jeg haft meget skiftende interesser!

Jeg har dog altid været fan af at læse, og kan sagtens krybe i hi og og tygge mig gennem en bog på en lørdag eftermiddag. Det er hovedsageligt krimier, jeg læser for tiden.

I kraft af det nyeste kursus jeg har meldt mig til, Skrivekunst/Creative Writing på Syddansk Universitet, vil jeg i den kommende tid også kaste mig over den mere klassiske litteratur.

En anden stor interesse jeg ikke kan løbe fra, er min træning. Ikke at jeg træner til noget specielt, men efter pludselig at opdage man er blevet 30 kg. tungere end man burde være, har jeg indset at kost og motion skal være en del af min fremtid. Jeg er ikke fanatisk, men lever fornuftigt – overvejer hvad jeg spiser og dyrker motion 3-4 gange om ugen.