Iguazu vandfaldene, Kristus-statuen, Rio de Janerio, Copacabana og Sukkertoppen – sydamerika har meget at byde på!
Vi rejste gennem 14 dage fra Buenos Aires i Argentina, gennem Paraguay og Uruguay til Rio de Janeiro i Brasilien. Turen var fyldt med oplevelser!
Iguazu Falls
Det var fuldstændig fantastisk at besøge Iguazu vandfaldene. Først på den argentinske side, hvor der var bygget broer og stier hele vejen rundt, så man kunne komme rigtig tæt på – og efterfølgende på den brasilianske side, hvor man på behørig afstand, kunne se alle de fald, man dagen forinden nærmest havde stået oven i.
Vi fik også muligheden for at sejle ind under et af de mindre vandfald i en ledsaget båd. Inden vi kom ombord fik vi udleveret en klodset redningsvest og en vadsæt i pressenning, som vi kunne snøre vores ejendele vandtæt inden i. Meget praktisk, for vi var gennemblødte da vi kom tilbage fra turen.
Iguazu vandfaldene breder sig over en strækning på næsten 3 km og regnes for et af verdens mest vandkraftige vandfald. Faldhøjden er op til 82 meter og på det bredeste sted fosser vandet, via de 270 enkelt fald, ud over en kant på 1,8 km. Det største enkelte fald er Djævelens Gab, der er ca. 300 meter.
Kristus statuen
Kristusstatuen i Rio De Janeiro er et af verdens “nye” underværkere – vi havde fornøjelsen af at se den (sammen med hundredevis af andre turister) på den perfekte dag, hvor himlen virkelig var så klar og blå som på billedet.
Kristusstatuen er mere end 30 meter høj, og står på det over 700 meter høje Corcovado bjerg midt i Rio. Statuen kan ses fra det meste af byen og er ikke bare et religiøst symbol men hele byens vartegn. Statuen blev indviet i 1931 og kaldes også Cristo Redentor (Kristus Frelseren).
For at komme op til statuen, kører man nærmest lodret op af bjerget i nogen små “Sporvogne”. Man kører op ad bjergsiden mens man kigger på vegatationen på bjerget, der er en noget blandet landhandel. Alle slags planter fra hele verden er plantet her, og det er således ikke kun traditionelle brasilianske træer man ser. En af de helt specielle er en “Jack-fruit”, der eftersigende lugter så dårligt når man åbner den, at man får trang til at kaste op. Hvem har lyst til at spise sådan en?
Kreativiteten blomstrer i Rio
Et af de sjovere indslag i Rio var en kunstner, der havde gjort det til sit livs værk at hylde fodbold Brasilien. Se det brasilianske flag øverst. Men projektet havde udviklet sig, og nu skulle hele området belægges med fliser.
Som man kan se, er han allerede nået temmelig langt. Set oppefra ligner det bare en helt almindelig trappe, men nedefra får man pludselig syn for sagen. Man kunne sagtens have fået et par timer til at gå med at kigge efter sjove fliser – alverdens turister har nemlig gjort det til deres lod at tage en lokal flise med til kunstneren og således så vi både “God jul” og den lille havfrue på turen ned af trappen!
Udover flise-bidrag modtaget fra det meste af verden, har kunstneren også selv malet en del selvportrætter på fliser. Han fremstiller, af en eller anden grund, sig selv som en sort gravid dame. Når man studerer de forskellige motiver, kan man se at dette går igen en hel del gange.
Englenes ansigter
En eftermiddag besøgte vi en ruin. Der var meget varmt, og mens vi gik udenfor i den bagende sol fik vi hurtigt drukket alt vores medbragte vand, alt i mens guiden på engelsk fortalte en masse om stedet.
Måske vi havde fået begyndende solstik. Vi kom i skygge i et rum, hvor mange af de mindre dele der var blevet udgravet, var udstillet og mente bestemt vi kunne indgå i samlingen af “Englenes ansigter”.